Fase 6 – Kontrol og vedligeholdelse

Under drift

Når biogasanlægget er i drift skal landmanden have indarbejdet pasning af anlægget i de daglige rutiner på bedriften. Her skal det gerne vise sig, at projektet har været grundigt planlagt, og at landmanden har købt et kvalitetsprodukt, der ikke byder på kedelige overraskelser, men tvært imod kører stabilt med en produktion som forventet. Det vil være en fordel, hvis der foreligger en vedligeholdelsesmanual for anlægget, så pludselige nedbrud i videst muligt omfang kan undgås. For et gårdbiogasanlæg, med en elektrisk kapacitet (svarende til) op til 75 kWel, er arbejdskraft (netto) for drift og vedligeholdelse normalt ca. 1,8 timer pr. dag [KTBL 2013].

Figure: Aspects for plant operation [Castillo et al 2012, modified]

Processtyring

Figur 9: Oftest dokumenterede hændelser på 31 tyske biogasanlæg over en periode på et år[KTBL 2009]

Disse resultater påpeger betydningen af en rutinemæssig proceskontrol. Den mest betydningsfulde indikation af en procesforstyrrelse er en mærkbar nedgang i biogasudbyttet og metankoncentrationen. I modsætning til tekniske problemer, som ofte kan blive løst ganske hurtigt – er en procesforstyrrelse mere vanskeligt at løse og kræver en grundlæggende forståelse for biogasprocessen og eventuel hæmning af den

Sikkerhed på biogasanlægget

Ved byggeri og drift af et biogasanlæg er der en række vigtige sikkerhedsmæssige forhold, der skal overholdes, for at minimere potentielle risici og farer for mennesker, dyr og miljøet.

  • Forebyggelse af brand & eksplosion
  • Mekaniske farer
  • Forsvarlig statisk konstruktion
  • Elektrisk sikkerhed
  • Lynsikring
  • Termisk sikkerhed
  • Støjgrænser
  • Forebyggelse af forgiftning
  • Hygiejnisk og veterinær sikkerhed
  • Undgå af forurenende luftemissioner
  • Forebyggelse af lækager til jord og overfladevand
  • Undgå at forurenende stoffer frigives under bortskaffelse af affald
  • Sikkerhed ved oversvømmelser
  • Kollision og afrivnings beskyttelse

 

Bortset fra forgiftning og kvælning, er der andre potentielle farer i forbindelse med aktivitet på et biogasproduktionssted. For at undgå disse typer af ulykker, skal advarselsanmærkninger anbringes på de respektive dele af anlægget og det driftslederne skal være uddannet [SEADI AL. 2008]:

  • Andre potentielle kilder til ulykker inkluder fare for at falde fra stiger og udækkede områder (f.eks. sugetragte, vedligeholdelsesskakter) eller komme til skade via bevægelige dele på anlægget (f.eks. omrørere).
  • Udstyr som omrørere, pumper, indfødningsudstyr betjenes med høj elektrisk spænding. Ukorrekt betjening eller fejl i CHP enheden kan resultere i fatale elektriske stød.
  • Risiko for forbrænding via ubeskyttet kontakt med varme eller kølingssystemer på biogasanlægget (f.eks. motorkøling, varme til rådnetank og varmepumper) skal tage i betragtning. Dette gælder også for dele af CHP enheden samt gasfakkel.

Af disse grunde er det tilrådeligt, at driftsledere og personale på biogasanlægget er uddannet i sikkerhed. Derved øges driftslederens bevidsthed om nødvendigheden af at over holde sikkerhedsforskrifterne. Det hjælper til sikkert at betjene anlægget og etablere sikkerhedsprocedurer, hvis eksterne virksomheder skal arbejde på biogasanlægget.

Vedligeholdelse

Styringen sker løbende via styrings og overvågningssystemer, som ofte er baseret på reaktortemperatur, mængden af biomasser, produceret gas/el/varme osv.

Landmanden har til opgave at sikre vedligeholdelsen og have styr på servicen (vigtigt for garanti af anlægsdele) på biogasanlægget og øvrigt udstyr. Noget vedligeholdelse kan udføres af landmanden selv (f.eks. planlagt udskiftning af sliddele som filtre, pakninger og erstatte eller påfylde motorolie eller vand) medens andet må udføres af særlige servicefolk (f.eks. ved eftersyn af CHP-enheden).

Målinger er forudsætningen for processtyring og optimering. Men det nødvendige måleudstyr er en omkostning, som ofte – især på små anlæg – tilstræbes at undgået for at minimere investeringen.

Dokumentation

Løbende dokumentation er den eneste måde at få pålidelige oplysninger om status og effektiviteten af biogasproduktionsprocessen. Indsamling af data over en længere periode er ikke kun nødvendigt mht. egenkontrol, men også relevant for diagnosticering samt rådgivning af eksterne eksperter.
En meget enkel, effektiv og mindre omstændelig metode er en driftsdagbog, hvor den daglige tilførsel af biomasser registreres. Under alle omstændigheder vil det være en god ide at have styr på registrering af biomassetilførslen af hensyn til senere myndighedsindberetninger. Fordelene ved en driftsdagbog er; [GOMEZ 2008]:

  • Sporbarhed af mængde og kvalitet af input biomasser (også leverandør om nødvendigt)
  • Kontrol og optimering af organisk belastning
  • Økonomiske effektivitetsberegninger (leverandør, gasefterspørgsel, elforbrug, driftstimer)
  • Proceskontrol
  • Gaslækagemåling

Input dagbogen bør indeholde følgende oplysninger:

  • Mængden af hvert biomasse eller stof i processen
  • Procestemperaturen
  • Gaskvalitet (CH4, CO2, H2S)
  • Gasudbytte
  • Mængde udnyttet gas
  • El produktion (netto)
  • Driftstimer
  • Brændstofkrav (i tilfælde af en pilotinjektions gasmotor)
  • Elektricitet der leveres til nettet
  • Service, forstyrrelser
Share This